Om mindre end 3 minutter
ved du, hvordan Kroatien,
glubske hunde og parforholdet
hænger sammen…
Jeg var på ferie i Kroatien,
lækkert sted ved en lille bugt, i et familiært lille hotel med en pool i baghaven,
alt var sommer og idyl.
Vi var lige kommet fra 2 døgns familieaktiviteter på Kragerup Gods
du ved, der hvor man klatrer i trætoppe og løber rundt i oppustelige gigant badebolde ude i vandet og sådan noget.
Strabadser jeg ikke var kommet helt
uplettet fra.
Jeg var faktisk blå og gul over hele kroppen efter de dage.
Men nu var der fred og afslapning på programmet
ungerne plaskede i vandet,
og vi gennemtravede krimier og hyggede os gevaldigt,
ingen stress,
ro og ferie ahhhhhhh
Da jeg kommer tilbage til poolen,
efter at have hentet endnu en bog
går jeg en anden vej, bagom poolen
jeg hører en puslen,
og nysgerrigt,
træder jeg lidt nærmere noget buskads, for at se hvad lyden mon kom af,
og ud af det blå
kommer to kæmpestore glubske hunde farende imod mig
og det eneste jeg når at registrere, er de stikkende stirrede øjne,
galpende og frådende munde og lænker der bare rasler…
Jeg går fuldstændig i panik
bakker instinktivt baglæns, snubler i mine klipklappere og og vælter bagover i gruset
krabber mig desperat bagud,
imens de glubske udyr kommer nærmere,
gøede og og arrige.
Jeg er rædselsslagen
jeg er ikke i stand til at tænke en rationel tanke,
jeg skubber mig bagud, imens jeg skær mig af h*lvedes til på de skarpe sten,
og det eneste min hjerne skriger er:
“ kom væk, kom væk!”
Jeg tror, jeg skal dø
indtil hundene med et ryk,
vender det hvide ud af øjnene og bliver stoppet af lænken
…
Det hele tager måske 5 sekunder.
Ikke et af mine bedste øjeblikke, kan jeg godt afsløre.
Jeg får samlet mig sammen, og min krop ryster som espeløv
jeg er også smerteligt selvbevidst,
over at have været så panisk bange
i offentligheden.
ja lidt pinlig følte jeg mig,
ramt,
udstillet foran alle de andre gæster.
En storbarmet østrigsk dame kommer farende, og på gebrokkent engelsk forsøger at forsikre mig om, at hendes hunde da er søde, og absolut ikke vil gøre mig noget ondt,
hendes forsikringer overbeviser ikke mig.
Og jeg trækker mig op på hotelværelset og får taget hånd om hudafskrabninger, blødende hænder og de nu, endnu flere blå mærker.
“Så hvad har den historie med parforholdet at gøre?”, kan du tænke…
For det første:
Når din hjerne oplever fare på færde, lukker den alt andet ned
der ikke handler om overlevelse
på et splitsekund.
Og fare på færde i parforholdet kan være at føle sig:
ligegyldig, kritiseret eller forkert for partneren.
Krybdyrhjernen tager over, når der er fare på færde, og hjælper dig på bedst mulig vis at komme væk for faren, helt instinktivt.
At tænke i dette øjeblik, tager nemlig aaaalt for lang tid, og det er lige præcis det, der sker, hvis vi kommer ind i et “svært nok øjeblik” med vores partnere, f.eks. et øjeblik der opleves truende eller overvældende, et skænderi eller en misforståelse.
Og når vi er der, i vores mere ubevidste overlevelses del, så reagerer vi ikke særlig flinkt, venligt eller blødt, men handler instinktivt.
For det andet:
Vi har alle gamle blå mærker med os fra fortiden,
og de risikerer at blive ramt,
når vi oplever os angrebet, misforstået eller forkerte.
Der er ingen der kommer igennem livet uden sår og skrammer, jeg kalder dem blå mærker.
Blå mærker, er oplevelser der har givet os sår på sjælen, oplevelser af svigt, skamfølelser, i parforholdet og fra de andre tidligere vigtige relationer vi har været i.
Vi kommer til at ramme hinandens blå mærker, når vi er så tæt på hinanden som elskende er, men det er ikke altid, vi er klar over det, eller lige mærker det, når det sker.
For det tredje:
Når vi oplever at blive udstillet, er det ofte behæftet med skamfølelser og skam har det bedst i mørke!
Selvom det var den østrigske dames fejl at have så ustyrlige hunde
tæt på andre mennesker, og børn ikke mindst,
så var jeg ikke i stand til at handle rationelt, lige der. Mit nervesystem kørte på højtryk og jeg var flov, og ramt,
og selvom det ikke var min fejl, trak jeg mig tilbage.
Det gør vi ofte instinktivt, når noget er svært eller ubehageligt i parforholdet!
Det er ikke let at gennemskue, hvad der sker imellem jer som partnere, når I er overvældet af en situation.
Til gengæld er det ikke det mindste svært bagefter, når du først har forstået de grundlæggende præmisser i kærligheden.
Det kræver ikke ikke en PhD i psykologi at lære om, hvad der sker imellem jer, når det går galt, på den ene eller anden måde.
Ethvert parforhold er unikt, men der er også fællestræk, og når I forstår det, bliver det muligt at reparere den følelsesmæssige afstand, der er opstået imellem jer, og som sker for alle – også hjemme hos os tør vi godt afsløre!
Det kræver sådan set bare, at I begge siger ja til at øve jer.
Jeg har brugt 10 år af mit liv til at nørde med kærligheden og jeg vil gerne nørde med jer
Ring 26 80 63 19 eller skriv til ann@anndalum.com eller læs mere om parterapi Her
hvis I vil have en hånd til parforholdet – og nervesystemet ikke mindst.
Pas god på kærligheden
Ann
