Kære dig,
Bliver du vred, og er vreden svær at håndtere?
Er din vrede svær at udtrykke, eller svær at rumme?
Jeg forstår det godt…
Og din vrede er et vigtigt kompas, og handler ofte om mere end følelsen vrede.
Vrede er en indikation for,
at den anden betyder noget,
og at der er noget vigtigt der kræver din opmærksomhed.
MEN…
Vreden kan udtrykkes på forskellig vis, og mange gange viser du vrede i forklædning – det man kalder sekundære følelser.
Din vrede er direkte uproduktiv hvis du viser den i forklædning.
Forklædning er;
når du bliver aggressiv, skuffet, mut, irriteret, fustreret, tvær, blæser den ud
eller går med den indeni, skjult, lukker ned,
forskyder den imod dig selv, over i i humor eller tårer,
eller hvis vreden siver ud i dit kropssprog, eller hvis du bruger sarkasme eller ironi.
Vrede som primær følelse derimod, er din sunde grænsevogter.
At sætte en sund grænse er både vigtigt for dig, og din omverden.
Vreden er din indikator, dit indre kompas for,
at der er noget, der ikke er ok for dig.
Noget du finder uretfærdigt, noget du har brug for men ikke får, eller noget andre gør, som er over din grænse.
Og det budskab er vigtigt at formidle, og kan sagtens læres at udtrykkes med respekt og værdighed.
3 grundlæggende ting om vrede i parforholdet.
Vrede i parforholdet, handler ofte om 3 basale behov, alle mennesker har, og som er forankret i vores tidlige udvikling.
1. Du har brug for at føle dig betydningsfuld
Det er essentielt for os mennesker at betyde noget for andre,
og vi vil hellere slås for betydning end at blive ignoreret eller forbigået.
Måske handler din vrede om, at du ikke føler dig vigtig for din partner. Du følte dig måske overset og uden betydning. Og derfor begynder du at protestere.
2. Du har en medfødt frygt for at blive afvist, forkastet eller forladt
Hvis menneskebarnet bliver forladt eller afvist, overlever det ikke.
Det ved dit følelses system og nervesystem instinktivt.
Som voksen kan du på forskellige måder blive aktiveret i frygten for at blive forladt. Når du føler dig afvist eller i trussel for at blive forladt eller forkastet, kan du reagere med vrede.
3. Du har brug for at føle dig i kontrol
I toårsalderen begyndte du at forsøge at kontrollere verden:
“Nej! Jeg vil selv,
det er min”,
“du må ikke være med”.
Meget vrede bunder i en oplevelse af tab af kontrol – eller oplevelsen af, at den anden forsøger at kontrollere.
Oplevelse af manglende kontrol og magtesløshed kan hurtigt transformeres til vrede. Det er lettere for dig at forholde dig til vrede end til at miste kontrollen.
Dine forældre viste vejen.
I din tidlige barndom viste dine forældre, hvordan du kunne og måtte udtrykke dine følelser, såsom vrede.
I nogle familier var det måske okay at blive vred, i nogle familier var vrede lig med uvenskab, og i andre udtrykte man aldrig vrede. Den historik, du har med dig, har stor indflydelse på, hvordan du rummer og udtrykker vrede i dit voksne parforhold.
Kunne du godt tænke dig at kunne ændre den måde du udtrykker din vrede,
og f.eks kunne sige :
“Jeg er egentlig ikke så vred over, at du glemte vores aftale,
selvom det var det, jeg viste dig.
Men jeg blev bange og utryg ved ikke at vide, om der var hændt dig noget.
Så fik jeg fat i en dyb tvivl inde i mig, om jeg overhovedet betyder noget for dig,
når du glemmer at ringe hjem, som jeg syntes jeg har fortalt dig er vigtigt for mig”.
Så,
er det måske nu
I skal have en kærlig hånd i parterapi?
Kontakt mig på ann@anndalum.com eller ring: 26 80 63 19
Du kan også læse mere om vrede HER
Pas godt på Kærligheden
Ann